Design din egen personlige signet ring

En signetring med gravering er et af de mest personlige smykker, man kan forestille sig. Ringens store flade er det perfekte blanke lærred til en smuk indgravering med tekst, symboler eller tegninger. Her giver vi dig ideer til at designe din egen ring og, og du får også et indblik i selve processen – hos IX Studios er det nemlig let at designe ringe selv.

Design din egen ring, der fortæller din historie

En graveret ring – for eksempel en signetring – indfanger din helt personlige historie og kan ikke vælges fra en hylde i en butik. Den er unik og designet kun til dig, og derfor er den så betydningsfuldt et smykke. Når du skal vælge motiver til din ring, handler det derfor om at gå på opdagelse i din egen historie og alt det, der gør dig til lige netop dig.


Måske skal det være din fødselsdato, dit stjernetegn, dine initialer eller dit fornavn. Det kan også være, at din partner eller dine børn skal have en plads på din ring. Du kan også gå i en anden retning og få indgraveret et lille motiv af noget, du holder af, eller som bærer en symbolsk betydning for dig. Det kan være alt fra et yndlingsdyr til et abstrakt motiv eller en blomst. Du ved bedst selv, hvad der har betydning for dig, og hvad du har lyst til at bære som en påmindelse om det.

 

En indgraveret signetring som symbol på venskab eller kærlighed


Matchende ringe kender vi nok mest fra vielsesringe, men der er intet i vejen for også selv at designe en venskabsring, søskendering eller noget helt tredje, som I begge kan bære hver dag. Her kan I gå den klassiske vej med navne og initialer, men I kan også vælge et særligt symbol, citat eller en reference, som kun I kender, og som derfor bliver en ekstra særlig påmindelse om båndet mellem jer.

Med det sagt kan du selvfølgelig også designe både forlovelsesringe og vielsesringe hos os. En vielsesring er i forvejen et af de allerstærkeste symboler på samhørighed og kærlighed, og med en personlig indgravering er I sikre på at have et sæt ringe, som ingen i hele verden har magen til. Navne, initialer, hjerter og evighedssymboler er blot nogle af de ting, der er populære, når man selv designer vielsesringe. Hvordan jeres kærlighedshistorie skal komme til udtryk, er selvfølgelig helt op til jer.



Sådan designer du din egen ring hos IX Studios


Det er hverken dyrt eller besværligt at designe din egen ring. Faktisk kunne vi fristes til at sige, at vi har gjort det så let for dig som overhovedet muligt. Du kan læse mere om at få lavet personlige smykker her, men i korte træk ser processen sådan ud:

 

  1. Du uploader en fil sammen med din bestilling, der indeholder den tekst, det motiv eller symbol, du gerne vil have graveret på din ring eller signetring.
  2. Vi sender en skitse til dig, så du kan få et indtryk af, hvordan det færdige smykke kommer til at se ud med hensyn til størrelse, placering mv. af din gravering.
  3. Når du har godkendt skitsen, går vi i gang med at producere din helt unikke og personlige ring.
  4. Efter 6-8 uger modtager du din helt særlige ring, du selv har designet. 

Design selv ringe, der holder hele livet

Vi tror på slow fashion og smykker, der ikke ligger under for tidens trends og tendenser. Derfor er vores design tidløse og med tråde tilbage til de klassiske smykketraditioner – det betyder, at du kan bære dine smykker år for år, uden at de mister deres aktualitet. Det samme gælder vores signetringe og andre typer af ringe, som er oplagte at designe selv.

Når du køber sølvringe, får du massive ringe af 100 % genanvendt 925 sterlingsølv. Vi udvinder ikke nye materialer til produktionen af vores smykker, men bruger de ressourcer, der allerede er til rådighed. For os er det den mest ansvarlige måde at producere smykker på – og derudover er vores smykker fremstillet med henblik på at blive brugt i mange år. Vores smykker i guld består af 925 sterlingsølv med en kraftig 22 karat guldbelægning, og her er begge typer ædelmetal også genanvendt.

Her kan du blive inspireret af vores smykker til gravering.

Har du brug for hjælp til at designe din egen ring?

En ring er et betydningsfuldt og synligt smykke, og derfor er du sikkert interesseret i at få skabt det helt rigtige design. Har du brug for vores hjælp til at få styr på de sidste detaljer, eller er du i tvivl om noget i processen, er du meget velkommen til at kontakte os, før du indsender dit design.

Du er altid velkommen til at sende en mail til hello@ixstudioscph.com, og vil du hellere tale med os, kan du ringe til +45 31 53 37 10 på alle hverdage mellem 9 og 17.

En signetring indfanger din helt personlige historie og kan ikke vælges fra en hylde i en butik.

Den perfekte signet ring fortjener at blive designet kun til dig.
Snak om design og budget med os her.

Se forskellige skitser designet kun til dig.
Modtag dit personlige smykke med en forsikring om, at det er blevet fremstillet til at bære og vare evigt.

Lad os bruge signet ringe, som de engang blev brugt af konger fra oldtiden.